Spring til indhold

Kurv

Din indkøbskurv er tom

Vores historie 

”Da jeg startede aiayu i 2005, var det ikke en del af en større plan. Det udsprang af en følelse. Et behov for at sætte tempoet ned og skabe noget, der føltes ægte. Jeg havde brugt mange år i modebranchen, men ville arbejde med mine hænder igen, mærke de naturlige materialers rå skønhed og komme tættere på de mennesker, der kender dem indefra. Det fandt jeg i Bolivia – blandt lamaerne, garnet og de kvinder, der så generøst tog imod mig og delte deres håndværk. Det var begyndelsen.  Alt siden da er vokset ud fra det – ét skridt ad gangen, og på vores egen måde.”

– Maria Høgh Heilmann, kreativ direktør og grundlægger af aiayu

Det begyndte med et materiale

aiayus historie begyndte i Bolivia i 2005, da kreativ direktør og grundlægger Maria Høgh Heilmann mødte en lokal garnproducent, der var specialiseret i lamauld.

Producenten havde udviklet en kartningsteknik, som gjorde det muligt at adskille de naturligt grove yderhår fra det blødere underuld. Det introducerede Maria til lamauldens særlige egenskaber – et materiale, der siden er blevet hjertet i aiayu.

Det, der startede som en fascination af én enkelt fiber, blev hurtigt til hele aiayu’s fundament: en nysgerrighed på naturmaterialer, deres oprindelse, hvordan de forarbejdes, og den viden, som de mennesker besidder, der arbejder med dem og kender dem indefra.

Vores første år var tæt knyttet til Bolivia og de mennesker og den specialviden, Maria mødte dér. Sammen med den samme bolivianske producent, som vi samarbejder med i dag, og Danmarks Internationale Udviklingsagentur (Danida) deltog aiayu i et udviklingsprojekt med fokus på lokal strikproduktion i Bolivia.

Begyndelsen formede en arbejdsmetode, som stadig kan genkendes i aiayu i dag: at tage udgangspunkt i materialet og lade dens særlige egenskaber inspirere vores design.

Med årene er vores materialebibliotek vokset ud over lamauld og omfatter i dag også højlandsuld, kashmir, merinould, økologisk bomuld, hør, silke og andre naturfibre, som vi sourcer og fremstiller gennem et netværk af specialiserede leverandører og håndværkere.

Læs mere

Om aiayu

aiayu betyder "sjæl" på Aymara – sproget hos Bolivias indfødte folk – og afspejler vores dedikation til håndværk og de kunsthåndværkere, der står bag vores produkter.

Læs mere

Vores tilgang

Ansvarlighed har været en grundsten i aiayu siden vores grundlæggelse i 2005, og vil fortsætte med at være det. 

Læs mere

Reparation og genimprægnering

aiayus reparationsspecialister er eksperter i naturlige materialer. Gennem vores reparationsservice tilbyder vi reparation af alle aiayu-produkter samt genimprægnering af overtøj i oilskin.

Læs mere